Om Hjallerup Rideklub
Hjallerup Rideklub (HRV) blev stiftet i 1973. Vi er med vores ca. 250 medlemmer en af Nordjyllands største rideklubber.
I 2006 indviede vi et splinternyt ridecenter tæt på Hjallerup by med plads til 80 heste, 2 ridehaller, 3 udendørs dressurbaner og en udendørs springbane. Der er desuden mulighed for anvendelse af vaskepladser, vaskemaskine og solarium mod betaling samt opvarmet sadelrum. Klubbens staldbygning lever op til de nye regler for hestehold, der trådte i kraft i 2020.
I 2015 har vi etableret et af Danmarks største og mest moderne ridestadions med tilhørende opvarmsningsbane som danner rammen for vores udendørs arrangementer og undervisning.
Hjallerup Rideklub er medlem af Dansk Rideforbund og Dansk Handicap Idrætsforbund, to specialforbund under Danmarks Idræts Forbund.
Faciliteter i Hjallerup Rideklub
Hjallerup Rideklub tilbyder dig og din hest nogle af Nordjyllands bedste faciliteter med:
- Store, lyse bokse strøet op med enten halm, spåner eller træpiller - vælg mellem tre størrelser boks
- Adgang til store folde samt græsfolde om sommeren med vandkopper
- Adgang til to ridehaller på 20 X 60 m., den ene med fiberbund
- 4 udendørs dressurbaner samt ridestadion (springbane) med fiberbund og ebbe/flod vandingssystem på springbane samt tilhørende opvarmningsbane
- Bad og toilet i forbindelse med stalden
- Rytterstue/cafeteria med kaffe-, sodavands- og slikautomat
- Nem tilkørsel fra motorvej, hvor vejene ryddes om vinteren
- Gæstestald, hvor tilkørende kan sadle op